Bideskinne

De fleste mennesker skærer eller presser tænder i perioder. Dette kan forårsage hovedpine, tyggesmerter eller udtalt slid af tænderne. I mange tilfælde kan en bideskinne afhjælpe problemet ved at aflaste kæbeleddet, ophæve en uhensigtsmæssigt måde at bide sammen på og beskytte tænderne mod yderligere slid. 

Behandlingens forløb

Behandlingen udføres vha. et aftryk af tænderne, hvorefter dentallaboratoriet fremstiller skinnen individuelt til dine tænder. Skinnen tilpasses og kontrolleres herefter.

Skinnen vil oftest være til brug om natten. For nogle vil den være en livsvarig følgesvend og for andre vil der kun være behov for skinnen i perioder.