Rodbehandling

Det er nødvendigt at rodbehandle en tand, hvis tandnerven er blevet inficeret med bakterier. Den hyppigste årsag er, at tandens nerve har taget skade af et dybt hul i tanden (caries) eller en dyb fyldning, hvorved bakterier har påvirket nervevævet midt i tanden og roden og forårsaget en tandrodsbetændelse. En rodbehandling kan også være nødvendig, hvis du har slået tanden (traume), eller hvis tanden har en dyb revne.

Behandlingens forløb

En rodbehandling har til formål at fjerne det inficerede nervevæv, der ligger i en lille kanal inde midt i tanden og roden. Dette gøres med små specialfremstillede instrumenter og desinficerende væske. Der bedøves naturligvis, hvis man har behov for det. Behandlingen foregår ofte over to behandlingsseancer, og der lægges et antibakterielt indlæg i tanden mellem behandlingerne for at fjerne alle bakterier.

En rodbehandlet tand er mere skrøbelig. Vurderer vi, at der er risiko for, at tanden knækker, anbefaler vi, at tanden forsynes med en krone efter heling af rodbehandlingen (½ – 1 år efter).

Kom i kontakt med os:

Kontakt os idag for mere information, eller for at lave en aftale.

Der kan være mange spørgsmål. Vi er klar til at besvare dem alle.

Du kan skrive til os eller ringe på
tlf.: 75821125

Vi har begge været til tandlæge hos Hanne gennem  mange år.

Vi har altid været meget trygge ved hendes professionelle arbejde.

Hanne er rigtig god til at forklare og give relevant rådgivning, samt inddrage os i de beslutninger der træffes.

Hanne Asferg Scheel & Morten Scheel

Kontakt

Vi er klar til at hjælpe dig