Tandprotese i Vejle
En tandprotese er en erstatning for manglende tænder i munden. Protesen ligner almindelige tænder og kan tages ind og ud af munden. Har du behov for at få erstattet nogle tænder? Vi har en klinik i Vejle nær Horsens og Kolding. Du er mere end velkommen, uanset om der er tale om få tænder eller hele tandsættet.
Forskellige typer tandproteser
Der findes forskellige typer at proteser alt efter, hvor mange tænder der skal erstattes, de bevarede tænders tilstand og økonomi.
En delprotese er aftagelig og erstatter en eller flere tænder i over- eller undermunden. Den fremstilles oftest med små metalbøjler, der støtter dine egne tænder og giver en stærk protese. Der er også mulighed for at lave en mere fleksibel protese uden metal.
En helprotese erstatter alle tænder i enten over- eller undermunden og bliver også i daglig tale kaldt for et gebis. En helprotese er egnet, såfremt du er tandløs eller hvis dine tænder er så skadede, at de ikke kan bevares.
Tandprotese processen, og hvad man gør imens
Når vi laver en tandprotese, starter processen med en grundig undersøgelse af din mund. Vi vurderer, om du har brug for en helprotese til alle tænder eller en delprotese til at erstatte nogle få. Efter undersøgelsen tages et aftryk af din mund med en speciel masse eller en digital scanner. Dette aftryk sendes til et laboratorium, hvor protesen fremstilles.
Mens protesen bliver lavet, kan du bruge en midlertidig protese, så du ikke behøver at gå rundt uden tænder. Hvis du fravælger den midlertidige løsning, er det vigtigt at passe på dine gummer ved at spise bløde fødevarer som suppe og mosede grøntsager. Samtidig skal du holde din mund ren for at undgå infektion.
Når protesen er klar, prøver vi den af på dig for at sikre, at den sidder godt og fungerer, som den skal. Ofte er der behov for små justeringer, så den bliver helt perfekt. Hele processen kan tage nogle uger, men resultatet er en protese, der både ser naturlig ud og føles behagelig i din hverdag.
Rengøring af tandprotese
Uanset om du har en helprotese eller delprotese, er det afgørende at du sørger for at få rengjort din protese grundigt og jævnligt. Du kan købe en speciel tandbørste til proteser. Har du yderligere spørgsmål til din rengøring af tandprotesen, kan du altid spørge vores dygtige tandteknikere. Vi sørger altid for at rådgive vores patienter på bedste vis, så I får det meste ud af jeres tandproteser.
Gode råd hvis du bruger tandprotese
- Børst din tandprotese omhyggeligt to gange dagligt.
- Plej dine gummer mindst to gange dagligt ved hjælp af en blød tandbørste.
- Skyl din tandprotese og mund efter hvert måltid for at fjerne eventuelle madrester.
- Hvis du ikke sover med din protese, skal du opbevare den tørt og ikke i et glas vand
Book tid til at få tilpasset en tandprotese
Ønsker du en sikker oplevelse og et smukt smil med den perfekte tandprotese? Så få tilpasset din nuværende eller en helt ny tandprotese i vores klinik i Vejle. Din komfort er altid vores højeste prioritet, og med vores professionelle tilgang sikrer vi, at du får et naturligt og behageligt resultat.
Ring i dag og book en tid på 75821125. Du kan også kontakte os ved at udfylde kontaktformularen her på siden eller ved at skrive direkte til kontakt@tandvejle.dk. Vi ser frem til at hjælpe dig med at opnå det perfekte smil med din nye tandprotese.